Generelt om klinikken

Lægeklinikken er handicapvenlig indrettet.

Sovemedicin og stærk smertestillende medicin kan kun ordineres eller genbestilles ved personligt fremmøde medmindre andet er aftalt.

Du træffer os på alle hverdage i lægehuset; enten ved telefonisk henvendelse, ved personlig fremmøde eller via vores hjemmeside, hvor du kan oprette dig som bruger og evt.downloade vores app.via linket på hjemmesiden.

Vi arbejder med tidsbestilling – dvs. man kontakter os for en tidsaftale.  Almindeligvis afsætter vi 15 minutter til en konsultation.

Vi forsøger at tilrettelægge vores arbejde, så der ikke opstår unødvendig ventetid, men forskellige forhold kan gøre at vi ikke kan overholde tidsplanen præcist.  Det er derfor vigtigt vi ved, hvad du ønsker at tale med os om, og du vil derfor i forbindelse med tidsbestillingen blive forespurgt, hvad årsagen til konsultationen er.

Hvis du er i tvivl om tidsbehovet i forbindelse med en konsultation, så RING og bestil tid i stedet for at booke via hjemmesiden.

Du kan almindeligvis få en tid i løbet af få dage, men er der krav om specielle tidspunkter, eller ønske om en bestemt læge, kan der være længere ventetid.

Er der tale om AKUT opstået sygdom kan du få en tid samme dag hos den læge der har akuttiderne denne dag.

DER ER AFSAT 15 MINUTTER PR. KONSULTATON, hvis ikke andet er aftalt.

Da vi MEGET gerne vil overholde tiden og få dagene til at fungere optimalt – BEDER vi alle om at begrænse sig til ET PROBLEM pr. konsultation. Har man flere problemer, må man bestille en ny tid.

Det giver risiko for lægefejl, hvis man skal forcere flere ting igennem på 15 min –  På disse 15 min skal der tales med pt., identificeres et problem, laves en plan, laves notat, måske sendes medicin og en henvisning.

Ved psykiske problemstillinger skal der dog undtagelsesvist bestilles dobbelttid – kan ikke gøres ved online booking.

Brug ikke mail-kontakt til lægen når det drejer sig om akutte problemstillinger.

Blodprøver skal tages inden kl.14.00.  Bemærk at prøvesvar IKKE kommer automatisk. Du skal selv efterspørge dem.

Motorattest – Skal du have kørekort eller fornyet kørekort;  bestil da i god tid en tid til dette, da der kan være lange ventetider. Du skal medbringe et billede + 500 kr i kontant.

ATTESTER TIL KOMMUNEN ELLER FORSIKRING – skal altid bookes ved personlig kontakt til sekretæren, da det er vigtigt tiden sættes korrekt af.

OBS: Vi tager IKKE dankort. Man kan betale med mobilepay.